yourCompany har fastansat personale med speciale i forsikringsefterforskning. Vores objektive undersøgelser overholder Forsikring og Pensions ”Kodeks for særlig undersøgelse af forsikringssager”.
Som ekstern partner for forsikringsselskaberne håndterer vi autosager, nøgleudlæsning, tyveri, indbrud, brand- og personskadesager. Objektive undersøgelser inkluderer information fra internettet, fysisk IT-udstyr, skadestedsundersøgelse, interviews af skadelidte, vidner, fagpersoner m.fl.
Vi anvender avancerede it-værktøjer til at afdække uregelmæssigheder i dokumenter og fotos samt indsamle information fra Internettet, salgsannoncer og darkweb. Assisteret af internationale partnere kan vi eftersøge stjålne effekter og køretøjer, samt aktivere sporingssystemer i køretøjerne. Resultaterne bliver samlet og leveret som dokumentationspakker i specialiserede it-programmer. Vi står naturligvis på mål for vores arbejde, hvis sagerne skal prøves i retten.
I Danmark bliver brandsager som udgangspunkt håndteret af politiet eller private brandteknikere. Men selvom der ofte er mange penge på spil, er der typisk ingen til at samle trådene i en sag.
Politiet koncentrerer ressourcerne om de største sager og har begrænset overskud til at varetage forsikringsselskabernes interesser ift. produktansvar og forsikringssvindel. Brandteknikere er dygtige til at fastslå brandårsag, men efterforsker kun brandsted og årsagssammenhæng. Så hvem opsøger videoovervågning fra området, identificerer og interviewer potentielle vidner og foretager yderligere undersøgelser?
Det gør vi. Brug yourCompany som projektleder og få sikkerhed for, at I bevarer overblikket og får aktiveret de rigtige kræfter på det rette tidspunkt. Brandskadesager er notorisk vanskelige at løfte og bevise. Derfor er det vigtigt at kontakte os tidligt i processen, så vi kan tage de nødvendige skridt i tide.
Et godt værktøj til løsning af sager er den observation, der kan foretages inden for rammerne af lovgivningen og Forsikring & Pensions kodeks for dette område. Vi tilbyder observation i sager hvor dét er det rigtige værktøj, men vi vil altid forsøge at finde en mindre indgribende metode, hvis muligt.
Vores observatører er alle erfarne og specifikt uddannet til at håndtere observation i forsikringssager. Vi sørger naturligvis også for den koordination og kommunikation, der sikrer, at I er ajour undervejs i forløbet.